Vi åbner hermed for tilmeldinger til frivilligeholdet på Dansktop Festivalen 2025 og Skarøfestivalen 2025. Tilmeldingen gælder enten Dansktop Festivalen eller SkarøFestivalen. Det er også muligt at deltage som frivillig til begge festivaler. Det er et hyggeligt hold med en god stemning og et godt sammenhold, men du skal også være indstillet på at tage fat og arbejde hårdt. Du skal være loyal og møde ind, når du er vagtsat.


SKARØ FESTIVAL

For at være frivillig skal du:
– være fyldt 18 år
– tage 4 vagter á 4 timer i bar/indgang/kontrol/rengøring mm. i festivaldagene (Der er også enkelte pladser på holdet før eller efter festivalen). Man kan maksimalt vælge 3 vagter i dagtimerne, dvs at man som minimum skal tage 1 morgen/aften vagt. Det er nødvendigt for at få det til at gå op, da de tidlige/sene vagter desværre ikke er så efterspurgte.
– Ankomme senest onsdag klokken 15.30 og deltage i startmødet kl 15.45
– Deltage i fælles oprydning søndag fra 10.00-13.00

For fire vagter á fire timer giver vi:
– Festivalbillet til alle dagene
– Gratis overnatning på festivalcamp
– Hjælperfest med mad og fri bar søndag aften efter festivalen, til dem der også gir en hånd med nedtagningen frem til kl 17.
Mad (1 måltid pr vagt) i form af sandwich eller lignende samt sodavand/kildevand i frivilligteltet på festivalpladsen

Vi har erfaret at det bliver meget sjovere hvis man vælger vagter i det samme bar/område alle festivalens 4 dage. Så opnår man kendskab til området og slipper for oplæring i nye ting dagligt. Vælg derfor gerne det samme område alle 4 dage.


OPSTILLINGSVAGTER FØR FESTIVALEN
Vi har et mindre antal opstillingsvagter, der ligger før festivalen. Her skal du arbejde lidt mere, men får til gengæld forplejning og helt fri under hele festivalen. I øvrigt gælder samme krav og goder som for festivalholdet. Du skal arbejde:
– lørdag  den 26/7: 9.30-17.30
– søndag den 27/7:  9.30-17.30
– mandag den 28/7: 9.30-17.30
- tirsdag den 29/7: 9.30-17.30

I opstillingsdagene giver vi morgenmad, frokost, aftensmad, drikke og sørger for hyggeligt fællesskab og et par øl om aftenen. Morgenmad 9.00, frokost 13.00, kaffe-kage ca. 15.30, aftensmad 19.30.

OBS: Du SKAL møde op lørdag den 30/7 klokken 9.30 for at kunne være på opstillingsholdet.

NEDTAGNINGSVAGTER EFTER FESTIVALEN
Vi giver også en billet i bytte for nedtagningsvagter. De ligger mandag den 4. august og tirsdag den 5. august fra 9.00-19.00 og handler om at nedtage telte, hegn, køre sager til færgen og sørge for, at alt affald og andet er ryddet fra stedet. Vi giver al forplejning i nedtagningsdagene.

Der er fælles oprydning søndag den 3. august klokken 10-13. Den er obligatorisk for alle. Bliver du og giver en hånd om eftermiddagen også, kvitterer vi med tovlig efterfest om aftenen – selvfølgelig med fri bar og mad.

Når i har tilmeldt jer vagter i Crewplan er i automatisk tilmeldte som frivillige. I modtager ikke en særskilt bekræftelse. Det kan blive nødvendigt at rykke jer rundt i løbet af festivalen. Dvs. at selvom man har valgt et specifikt arbejdsområde, så kan teamlederne flytte jer efter behov. Vi håber ikke det bliver nødvendigt, men festivaler er uforudsigelige og gæsternes købsmønstrer m.m. ændrer sig år for år.

Fælles oprydning søndag 10-13 er et krav for at kunne være frivillig.

Tilmeldingen er bindende og udebliver du fra din vagt, beder vi dig om at betale fuld pris for din festivalbillet. Bliver du forhindret i at komme, skal du hurtigst muligt skrive til os på frivillig@skaroefestivalen.dk


Bedste hilsner

Lasse, Rune & Peter

Skarøfestivalen

Indtast venligst dine oplysninger

Indtast en unikt kodeord til din konto, mindst 6 tegn langt.
[Valgfrit] Indsend dit profilfoto